Virksomheder, der arbejder systematisk med AI, har siden 2021 haft 6,5 procent højere omsætningsvækst end sammenlignelige virksomheder, der ikke bruger AI systematisk.
Hos de virksomheder, hvor AI bruges systematisk i stort set alle afdelinger, er forskellen hele 13,3 procent.
Det er alligevel en forskel, der er værd at bemærke.
Det handler ikke bare om at have ChatGPT
Det mest interessante ved undersøgelsen er efter min mening ikke selve AI-delen.
Det er forskellen på hvordan virksomhederne bruger AI.
Der er efterhånden rigtig mange, der har prøvet ChatGPT, Copilot eller et af de mange andre AI-værktøjer. Måske bruger man det til at skrive en mail, rette en tekst eller få et forslag til et Excel-ark.
Det er fint.
Men det er næppe dér, den store gevinst ligger.
DI’s tal peger på, at forskellen bliver større, jo mere systematisk AI bliver en del af virksomheden.
Virksomheder, der bruger AI systematisk i enkelte funktioner, har haft omkring 4,5 procent højere omsætningsvækstend kontrolgruppen.
Når AI bruges systematisk i stort set hele virksomheden, stiger forskellen til 13,3 procent. (Dansk Industri)
Det synes jeg faktisk er en ret vigtig pointe.
For mig handler AI derfor mindre og mindre om selve værktøjerne og mere om arbejdsgangene omkring dem.
Hvor kan vi fjerne arbejde, der ikke skaber værdi?
Jeg arbejder selv med softwareudvikling, og her er AI efterhånden blevet en naturlig del af mange af mine arbejdsprocesser.
Ikke fordi AI kan overtage mit arbejde.
Men fordi den kan hjælpe med dele af det.
Den kan analysere kode, komme med forslag, hjælpe med dokumentation, undersøge problemer, skrive tests og være sparringspartner, når jeg arbejder med en løsning.
Det interessante spørgsmål er derfor ikke længere:
“Kan AI gøre det her?”
Jeg synes i højere grad, spørgsmålet bør være:
“Hvordan kan vi ændre den måde, vi gør det her på, når vi nu har AI til rådighed?”
Det er en væsentlig forskel.
Og det gælder ikke kun softwareudvikling.
Det kan være administration, tilbud, kundeservice, research, markedsføring, dokumentation, dataanalyse eller alle de små gentagne opgaver, der hver især måske kun tager ti minutter, men tilsammen fylder rigtig meget i en arbejdsuge.
Hvis AI kan fjerne noget af det arbejde, betyder det ikke nødvendigvis, at medarbejderen bliver overflødig.
Det kan lige så godt betyde, at medarbejderen får tid til at lave mere af det arbejde, der faktisk skaber værdi.
Det ser faktisk ud til, at de små virksomheder har meget at hente
En anden ting i DI’s analyse fangede min interesse.
Man kunne nemt forestille sig, at det især var de store virksomheder med store IT-afdelinger, datateams og millionbudgetter, der fik glæde af AI.
Men blandt virksomheder med færre end 20 ansatte har de systematiske AI-brugere haft 8,5 procent højere omsætningsvækst end sammenlignelige virksomheder uden systematisk AI-anvendelse. (Dansk Industri)
Det giver egentlig meget god mening.
For en mindre virksomhed kan AI i nogle situationer fungere som en slags ekstra kapacitet.
Man får selvfølgelig ikke pludselig en jurist, programmør, marketingafdeling og økonomichef for 200 kroner om måneden.
Men man får adgang til værktøjer, der kan hjælpe med opgaver, hvor man tidligere enten selv skulle bruge lang tid, købe ekstern hjælp eller måske helt lade være.
Det kan være en ret stor ting for en virksomhed med fem eller ti medarbejdere.
Men hvad så med arbejdspladserne?
Det er selvfølgelig elefanten i rummet.
Hvis vi bliver væsentligt mere effektive med AI, får virksomhederne så ikke brug for færre medarbejdere?
Her bliver tallene faktisk ret interessante.
DI finder, at virksomhederne med den mest intensive AI-anvendelse ikke bare har haft højere omsætningsvækst. Deres beskæftigelse er også vokset mere.
Hos virksomheder, der bruger AI systematisk i stort set alle afdelinger, ligger beskæftigelsesvæksten 11,7 procent højere end i kontrolgruppen. (Dansk Industri)
Så umiddelbart ser vi altså ikke en masse virksomheder, der indfører AI og derefter sender medarbejderne hjem.
Men historien er heller ikke helt så simpel.
Nationalbanken finder noget andet – og det er mindst lige så interessant
Næsten samtidig med DI’s analyse har Nationalbanken offentliggjort en analyse af AI og det danske arbejdsmarked.
Her ser man på virksomheder, der begyndte at bruge AI i 2023/24.
Nationalbanken finder, at beskæftigelsen i disse virksomheder efterfølgende ligger omkring 11 procent lavere end den tidligere udvikling ville tilsige, sammenlignet med virksomheder, der ikke bruger AI. (Nationalbanken.dk)
Det lyder umiddelbart som det stik modsatte af DI’s resultat.
Men det behøver det faktisk ikke være.
Nationalbanken understreger selv, at det ikke nødvendigvis betyder, at virksomhederne har færre ansatte.
Det betyder, at beskæftigelsen vokser langsommere.
Og det synes jeg måske er noget af det mest interessante i hele diskussionen.
Forestil dig en virksomhed, der tidligere skulle ansætte ti nye medarbejdere for at håndtere en bestemt vækst.
Med AI kan den måske klare den samme vækst med fem nye medarbejdere.
Virksomheden vokser.
Den ansætter stadig.
Men den får mere ud af hver medarbejder.
Hvis det er den udvikling, vi begynder at se, bliver spørgsmålet om AI og arbejdspladser langt mere nuanceret end “AI tager vores job”.
Vi skal passe på med at gøre sammenhæng til årsag
Der er dog en vigtig fodnote til alle de her tal.
DI’s analyse beviser ikke, at virksomhederne vokser mere fordi de bruger AI.
Det siger DI også selv.
Virksomheder, der er hurtige til at tage AI til sig, kan meget vel være anderledes på andre områder. Måske er de mere innovative. Måske har de bedre digitale kompetencer. Måske investerer de mere. Måske har de bare en kultur, hvor man er bedre til at ændre eksisterende arbejdsgange.
DI har forsøgt at tage højde for det ved at sammenligne virksomheder med omtrent samme udgangspunkt før AI-gennembruddet.
Og udviklingen før 2021 viser ikke den samme forskel mellem grupperne.
Det gør resultaterne interessante, men det gør dem stadig ikke til et bevis for, at AI alene har skabt væksten. (Dansk Industri)
Det er værd at have med.
Jeg tror, vi stiller det forkerte spørgsmål
Meget af AI-debatten kommer stadig til at handle om, hvad AI kan erstatte.
Kan den erstatte programmører?
Journalister?
Grafikere?
Bogholdere?
Kundeservicemedarbejdere?
Jeg er ikke sikker på, at det er det mest interessante spørgsmål.
Jeg tror, det langt mere interessante spørgsmål for virksomheder er:
Hvad kan vi gøre anderledes, fordi AI eksisterer?
Det er først dér, AI for alvor bliver interessant.
Ikke når medarbejderne får adgang til endnu et værktøj.
Men når man begynder at ændre arbejdsgange, automatisere de kedelige dele, kombinere menneskelig erfaring med AI og måske opdager, at ting, der tidligere tog en dag, nu kan klares på en time.
DI’s nye tal beviser ikke, at AI automatisk skaber vækst.
Men de giver et ret interessant fingerpeg:
De virksomheder, der er kommet længst med at gøre AI til en reel del af deres arbejde, er også dem, der har flyttet sig mest.
Og jeg tror kun, vi har set begyndelsen.
