Duvald.dk

Switch to desktop Register Login

Den korte

Jeg har en høj grad af selvkritik og lægger derfor vægt på, at mine løsninger sidder i skabet, samtidig med at teknikken bag er i orden. Dette er især vigtigt, når jeg arbejder med SEO eller søgemaskineoptimering.

Ud over at levere hele løsninger til kunder, kan jeg arbejde som underleverandør, samt med egne projekter og opgaver, der godt kan være for store eller for små, og jeg er derfor ikke bange for at sige nej til en opgave. Det sker dog ikke ofte.

Jeg har domicil i Rønde, ca. 25 km. fra Århus, men udfører løsninger over hele landet, fra Brønderslev til Bornholm. Geografisk afstand er i denne branche har ingen betydning.

Den lange

Min historie startede i 1981, hvor jeg blev født på Kolding sygehus, men min fødsel og mange barndomsår vil jeg gerne spare jer for. I stedet vil jeg springe frem til 1998, som var året hvor jeg startede på teknisk gymnasium (HTX). Det var det år, at jeg besluttede mig for at blive dygtig til at lave hjemmesider. 

Mit primære fokus dengang var "frontend udvikling", og den vinkel har ikke ændret sig. 1998 var året jeg første gang arbejdede med HTML og CSS programmering, og som de fleste den gang, startede jeg i Microsoft Frontpage. Men før kodearbejdet kunne sættes i værk, skulle der designes, og jeg blev hurtigt bekendt med Adobe Photoshop, som dengang var i version 5.0. Jeg legede og eksperimenterede lystigt i Photoshop, men blev hurtigt klar over at Frontpage ikke var det mest optimale valg, og bestemt ikke et klogt valg hvis jeg ville lære kunsten at kode en god HTML og CSS. 

Frontpage blev skrottet, og Notepad blev åbnet, for kun med et værktøj så basalt som Notepad kunne jeg tvinge mig selv til at lære koderne ordentligt - det var svært at undgå når jeg skulle skrive ALT selv - ingen hjælp - ingenting.

Det er jeg glad for den dag i dag, for den beslutning lagde et fundament jeg nyder godt af dagligt. Jeg læser koderne som andre læser alm. dansk.

Langsomt begyndte jeg at interessere mig for hvad der foregik bagved den "pæne facade" og serverside programmering kom på menuen. Det startede i ASP, som dog skulle vise sig kun havde en relativ kort levetid hos mig. Det lykkedes mig dog at lave et delvist hjemmelavet publiseringssystem som var frontløberen til min interesse for CMS systemer ( Content Management Systemer ). I 2004 efter en del søgen fandt jeg Mambo - et open source CMS skrevet i PHP som kunne meget mere end det system jeg selv havde. Så selvom jeg på daværende tidspunkt intet kendte til PHP, sagde jeg farvel til ASP og goddag til PHP og Mambo. 

I stil med min beslutning i starten af min "udviklingskarriere" om at lære HTML og CSS fra "bunden af" ved at kode det hele i hånden, så valgte jeg Mambo og besluttede mig for at blive ekspert i dette system. 

Året efter, og efter mange timer sammen med Mambo kom Joomla. Joomla var i bund og grund en Mambo med nyt navn. Det kom sig efter en "konflikt" med rettighedshaverne til navnet Mambo, hvilket betød at udviklingsgruppen bag Mambo lavede deres egen "fork" for at "komme i eget hus". En meget stor del af 3. partsudviklere og community'et valgte at følge med. 

Joomla var født, og det samme blev min virksomhed. Efter flere forsøg med uddannelsessystemet på videregående uddannelser, valgte jeg at gå min egen vej. Den vej har jeg gået lige siden, og Joomla er lige så stor en del af min hverdag i dag, som i 2005. 

I dag har jeg ca 12 års erfaring med frontend udvikling, og 6 års erfaring med Mambo/Joomla - samlet set har det givet mig en rigtig god ballast. Udvikling af Joomla løsninger, uanset disciplin er det jeg gør bedst. 

De seneste par år har jeg taget Magento ecommerce platformen til mig. Til rene handelsløsninger er det min præference fremfor Joomlabaserede løsninger, selvom Joomla da også kan byde på noget ganske fornuftigt.

jeg kan vældig godt lide det jeg gør og som gør jeg arbejder ret ensrettet eller målrettet. jeg er ikke specielt god til at multitaske. Det er nok også grunden til jeg ikke har mange utilfredse kunder.

Har du brug for et godt råd, et tilbud eller noget helt 3. så skriv endelig.

Copyright 2013 Duvald.dk

Top Desktop version